Mini Ninjas 4-7 år

Dette hold tager udgangspunkt i, at det skal være sjovt at træne karate. Vi bevæger os en masse, nogle gange til høj musik. Vi laver en masse øvelser, lege, ninja baner, rullefald, vi kæmper med skjold og sværd, og vi øver os sammen i par.

Vi træner selvfølgelig også en masse karate, i form af spark, stød, parader og slag. Og vi laver også en masse fysisk træning, så børnene får rørt sig.

Allerede fra 1 dag til karate, lærer børnene at udvise respekt som er et af karatens grundprincipper. Vi lærer at hilse pænt på hinanden, at stå på række, ikke tale i munden på hinanden og mange andre brugbare ting. Vi taler også om at være en god kammerat, og om at passe på hinanden. Alt sammen ting som man kan bruge i sin træning og i sin hverdag.

Karate er med til at træne børnenes motorik, deres koncentrationsevne og deres fysiske koordination af bevægelser.

 

Mini Ninjas 7-9 år

Træningen på dette hold er ud fra de samme principper som mini ninjas 4-5 år, men her bliver træningen en smule mere struktureret. Vi træner karate med flere detaljer, og kravet til barnets koncentration er lidt højere. Træningen er mere krævende, men stadig er målet at karatetimen skal være en leg og vi skal have det sjovt.

Vi begynder at træne frem imod gult bælte pensum, som begynder ved 8 år. Så børnene på dette hold, får et godt fundament for fremtidige gradueringer. 

Samtidig træner vi også flere kumite øvelser, som danner grundlaget for Sports karate. Hvordan bevæger man sig, angreb og forsvar taktik og alt muligt spændende.

Karate giver energi og overskud til både krop og sind. I Holbæk Karate-do elsker vi at træne og lære fra os. 

Vi glæder os til at se dig og dine forældre!